Læserbrev - Danskere er nødt til at lære tysk
Læserbrev Jyllands-Posten 14. juli 2025
Af Jens Wistoft, formand for det dansk-tyske Interreg-samarbejde og medlem af Regionsrådet i Syddanmark, Aabenraavej 22, 6340 Kruså.
Færre og færre vælger at tage en sproguddannelse. I år er antallet af ansøgere i Danmark faldet markant – en udvikling, der bør bekymre os alle, ikke mindst i det dansk-tyske grænseland. Tallene for kvote 1-ansøgere til de videregående uddannelser taler deres tydelige sprog: Antallet af førsteprioritetsansøgninger til fremmedsprogsuddannelser er faldet med 23 procent i år. Sammenlignet med 2021 er tallet næsten halveret.
Det er alarmerende. Vi har brug for at blive bedre til at forstå hinanden – ikke dårligere. Og netop i Grænselandet er sproglige kompetencer afgørende. Men behovet rækker langt ud over vores region – det gælder i hele landet.
På begge sider af grænsen er der brug for sprogfærdigheder. Tyskere, der bosætter sig i Danmark, skal lære dansk for at kunne begå sig. Og danskere, der arbejder eller bosætter sig syd for grænsen, må respektere det tyske sprog – og ikke tro, at man ”bare” kan klare sig med danglish. En samtale mellem en tysker og en dansker på engelsk kan hurtigt blive unuanceret og mangle vigtige detaljer.
Danmark er i stigende grad afhængig af eksport til Europa, og Tyskland er en af vores vigtigste samhandelspartnere. Hvis vi vil styrke eksporten, kræver det sproglige færdigheder på højt niveau. Det gælder i havnene i Aabenraa og Frederikshavn og i transportcentrene i Padborg, Herning og Aalborg – blot for at nævne nogle få.
Mange unge tror, at man skal være sprognørd for at lære tysk. Det skal man ikke. De tror også, at engelsk er nok – så hvorfor lære et tredje sprog?
Svaret er enkelt:
Tysk åbner døre syd for grænsen. Dansk åbner døre nord for grænsen. Vi danskere er gode til engelsk – men vi må ikke glemme, at engelsk ikke er hovedsproget syd for grænsen. Derfor: Danskere – lær tysk. Og tyskere i Danmark – lær dansk.
Læserbrev JV Aabenraa: Familiementorer gør en forskel
Jens Wistoft, medlem af byrådet i Aabenraa og regionsrådet i Region Syddanmark for Venstre, Aabenraavej 22 A, st., Kiskelund, skriver:
I Aabenraa Kommune har vi i snart to år tilbudt udsatte familier støtte gennem en familiementor-ordning. Målet er enkelt. At give nybagte forældre i sårbare situationer den bedst mulige start – for deres barns skyld.
En familiementor fra GIV teamet følger familien tæt i det første halve år efter fødslen og hjælper med at skabe struktur, tryghed og overskud i hverdagen. Det handler om at give barnet et sundt fundament at vokse op på – og om at styrke forældrene i deres nye rolle.
Nu har vi på Sundheds- og Seniorudvalgets møde tirsdag modtaget en evaluering af ordningen. Sag nr. 120. Den viser tydelige og positive resultater:
Familiementorerne har været fleksible og handlekraftige i akutte situationer – og har opbygget tillid mellem familierne og kommunen. Spædbørnene udvikler sig alderssvarende og uden tegn på social tilbagetrækning. Og ikke mindst: Forældrene oplever større trivsel og mere ro allerede efter den første måned med en mentor.
Det er glædeligt at se, at en håndholdt og målrettet indsats kan have så stor betydning. Det styrker både familierne og giver børnene en langt bedre start på livet. Det er præcis den slags forebyggende arbejde, vi skal investere mere i.
Læserbrev Flensborg Avis 8. august 2025
Tak til Flensborg Avis for at sætte fokus på de unge
Af Jens Wistoft, medlem af Regionsrådet i Syddanmark
fredag d. 8. august 2025.
De unge er gode til at krydse grænser – i ordets bedste betydning.
Det viser blandt andet Flensborg Avis i artikel med 28-årige Nele Lea Karoline Fyrsten fra Hamborg. Hun er flyttet til Ertebjerg på Als med sin tyske mand, taler flydende dansk, har taget en multimediedesigneruddannelse i Sønderborg – og har nu fast arbejde i lokalområdet. Det er en succeshistorie om integration, uddannelse og bosætning.
Avisen fortæller også, hvordan unge sydslesvigere i stort tal søger til danske universiteter. Faktisk er 10 procent af de tyske statsborgere, som er blevet optaget på en dansk universitetsuddannelse, fra det danske mindretal i Sydslesvig. Aarhus Universitet topper listen, men også Odense og Aalborg tiltrækker unge fra Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen.
Nogle vil måske mene, at det var bedre, hvis de unge blev i grænselandet. Men mobilitet er ikke et problem – det er en mulighed. Mange vender tilbage med kompetencer, gode sprogegenskaber og et nyt perspektiv. Det styrker hele regionen.
Som formand for både Interreg-udvalget og Det særlige rådgivende udvalg for Dansk Tysk samarbejde glæder det mig at se, hvordan de unge bevæger sig frit mellem to kulturer og sprog – og bygger bro mellem Danmark og Tyskland i praksis.
Tak til Flensborg Avis for at løfte historien. Det gør en forskel, når vi fortæller de gode eksempler – for de unge er nøglen til fremtidens grænseland.
Læserbrev juni 2025 JV Aabenraa
Jens Wistoft, byrådsmedlem i Aabenraa og regionsrådsmedlem Region Syddanmark for Venstre, Aabenraavej 22A, Kruså, skriver:
13.juni 2025 skrev Theis Kylling Hommeltoft, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Aabenraa og medlem af Aabenraa byråd et læserbrev her i bladet med overskriften;
”PFAS i landbruget er udtryk for kortsigtet profit – og det skal stoppe”
Vi kan konstatere, at produkter indeholdende PFAS er under lup. Både i landbruget og i andre erhverv.
For virksomheder og landmænd vil en kommende beslutning fra Miljøstyrelsen om brug af en række pesticider kunne få stor betydning. Potentielt kan det blive en bombe under erhvervet, hvis man beslutter at fjerne produkterne uden at stille alternativer til rådighed.
Ingen landmand bruger pesticider for sjov og henholder sig altid til gældende lovgivning på området. Desuden bliver pesticider brugt i så lille et omfang som muligt, og altid med øje for miljøet, pengepungen og fødevaresikkerheden.
Uden pesticider ville verden mangle fødevarer. Så enkelt kan det siges. Hvert år beskytter pesticiderne mod skadedyr, ukrudt og plantesygdomme. Uden dem ville mange afgrøder blive spist af snegle og larver eller ramt af skimmel eller andre sygdomme.
Derfor er pesticiderne et nødvendigt redskab i kampen for at sikre fødevarer til forbrugerne.
Den gode nyhed er, at vi bruger pesticider i et lille omfang i Danmark, og at midlerne er lang mere skånsomme end tidligere. Vi skal videre ad den vej.
Endemålet er, at vi en dag helt kan stoppe med at bruge pesticider, fordi vi gennem forædling af afgrøderne eller med biopesticider har gjort dem modstandsdygtige over for sygdomme og skadedyr. Men der er vi ikke endnu, for genetisk arbejde og godkendelse af nye midler og tilgange tager tid.
Men EU er et tungt system, og derfor er det altafgørende, at myndighederne ikke efterlader fødevareproducenter og virksomheder uden brugbare midler til at bekæmpe sygdomme og skadedyr.
Hvor bliver ansvaret af?
Læserbrev 11. juli 2025, JV Aabenraa
Af Jens Wistoft, byrådsmedlem for Venstre i Aabenraa Kommune. Foto: Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune står over for milliardinvesteringer i at modernisere og samle spildevandsrensningen. Det handler om miljø, sundhed og klima – men også om mange, mange skattekroner. Alligevel har vi nu i tre år været uden en gyldig spildevandsplan.
Det er byrådets ansvar at vedtage en ny. Men intet er sket. Og der har stort set ikke været offentlig debat om sagen. Ikke før mødet i Hellevad, som var en øjenåbner for de fremmødte.
Man må spørge sig selv: Har kommunen bevidst forsøgt at holde spildevandsområdet under radaren? For det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt åbenhed og borgerinddragelse der har været – på trods af at konsekvenserne for både grundejere, miljø og økonomi er enorme.
En spildevandsplan er ikke bare et teknisk bilag. Det er fundamentet for, hvordan vi håndterer spildevandet i kommunen – både i byerne og i landområderne. Og ikke mindst i forhold til Aabenraa og Flensborg fjorde.
Planen skal sikre, at vi investerer fornuftigt, beskytter vores natur og ikke belaster borgerne unødigt.
Uden en opdateret plan mangler vi både overblik, retning og demokratisk styring. Det skaber utryghed hos borgere og grundejere, og det underminerer tilliden til det politiske system.
Andre kommuner har for længst vedtaget nye spildevandsplaner som en del af deres klimatilpasning. Men i Aabenraa står vi stille – og byrådet har i årevis valgt ikke at tage ansvaret på sig.
Det er på tide, at vi kræver handling. Vi har brug for en ny spildevandsplan nu – én der bygger på faglighed, åbenhed og ærlig prioritering. Det skylder vi hinanden og fremtidens Aabenraa.
Læserbrev maj 2025
Regionsrådsmedlem Jens Wistoft, Venstre, Aabenraavej 22A, Kruså, skriver:
Læserbrev: For Region Syddanmark og for det dansk-tyske samarbejde blev det en glædens dag den 27. april. Regionsrådet vedtog nemlig på sit møde at udvide det mangeårige dansk-tyske samarbejde om brugen af akutlægehelikopteren der er stationeret i Niebüll syd for Tønder.
Den nye samarbejdsaftale betyder, at den tyske helikopter fremover kan rekvireres døgnet rundt – og ikke som hidtil alene i dagtimerne. Den ny aftale, der inden længe ventes godkendt fra tysk side, forbedrer dermed trygheden for alle, der opholder sig lige nord for den dansk-tyske grænse. Niebüll-helikopteren har siden 2005 understøttet de danske akutlægehelikoptere - først og fremmest den helikopter, der er stationeret i Billund. Niebüll-helikopterens dækningsområde omfatter dele af Sønderjylland, hvilket er gamle Tønder Kommune, gamle Højer Kommune, gamle Tinglev Kommune samt gamle Bov Kommune.
Som et af de regionsrådsmedlemmer, der har arbejdet med denne sag, er jeg glad for, at den nye aftale nu er endeligt besluttet. Samtidig glæder det mig, at aftalen for Region Syddanmark også er omkostningsneutral. Det skyldes bl.a. at regionen fremover ikke afregnes for flyvninger, der måtte ende med en aflysning. Eventuelle merudgifter holdes inden for Regionsrådets budget for liggende- og akutpatientbefordring.
Den øgede helikopterbetjening vil medføre øget tryghed og sikkerhed for det sydligste Sønderjylland. Der er tale om en klar forbedring for os der bor og arbejder i det grænsenære område. Vi kan kun være meget tilfredse med denne nye byggesten i vort fælles dansk-tyske samarbejde. I 2023 foretog Niebüll-helikopteren i øvrigt 23 flyvninger i Sønderjylland, mens der i 2024 blev gennemført 15 flyvninger med den tyske akutlægehelikopter i Sønderjylland.
Helikopteren Christoph Europa 5 med base i Niebüll gennemførte sidste år 15 indsatser nord for grænsen. Foto: DRF.
Frygt for øget tysk grænsekontrol
Hver dag krydser op mod 13.000 den dansk-tyske grænse for at arbejde, og op til Forbundsdagsvalget i Tyskland var permanent grænsekontrol, som den senere forbundskansler Friedrich Mertz havde varslet, til debat.
TV Syd lavede i den forbindelse en reportage med en grænsependler, og det blev understreget, at grænsekontrollen kan gøre livet svært for pendlerne.
Formanden for udvalget for Dansk-Tysk samarbejde i Region Syddanmark, Jens Wistoft (V), gav udtryk for, at han heller ikke tilhænger af mere kontrol på tysk side.
- Det er jo et irritationsmoment for alle de mennesker, der skal passere grænsen. I Aabenraa Kommunen skal små 4.000 mennesker inden for alle mulige brancher krydse grænsen, og i Syddanmark er det mellem 12-13.000. Det mindste de skal opholdes på grænsen med unødig kontrol, det er simpelthen for meget,” sagde han til TV Syd.
Men kan du forstå, at man vil tage skrappere midler i brug for at forhindre migrationsproblemerne i Tyskland?
- Jeg kan da godt forstå, at det er nødvendigt at hive i nogle håndtag, men for vores region synes jeg ikke, at der er brug for den slags dobbelt kontrol, siger Jens Wistoft og gør opmærksom på, at vi lever i et meget fredeligt område i Europa.