Jens Wistoft

God debat på teltmødet i Kiskelund

Tidligere minkavler Jens Wistoft indbød til debat, og det afslører, at mange store spørgsmål står uafklarede, indtil valget er overstået og et flertal har fundet sammen på rådhuset.

Det er meget andet end det primære landbrug med produktion af fødevarer, som fylder i valgkampen, som nu er kommet i omdrejninger i kommuner og regioner.

Nede ved grænsen inviterede en af kandidaterne, Jens Wistoft, til debat om aktuelle politiske spørgsmål i teltet på gårdspladsen, og her afslørede debatten, at landbruget står over for mange store udfordringer i det åbne land.

Jens Wistoft, tidligere minkavler, stiller for tredje gang op til byrådet, og desuden til genvalg i regionen:

-Det vi kan gøre lokalt, er at sætte retningen, men vi kan ikke komme ud over den gældende lovgivning. Men når nabokommunen gør det meget bedre med at vedligeholde vandløbene, så afgrøderne får gode forhold der, hvor de dyrkes, ja så skal vi have fokus på, at vi ikke spænder ben for hinanden her i kommunen, sagde Jens Wistoft.

Plads til afgasset gylle

Hans kandidat-kollega, Claus Fink Jørgensen, som er mælkeproducent, har gennem mange år arbejdet for flere vandingstilladelser, og han satte spørgsmålstegn ved, om arbejdet med alternativ energi er helt på sporet:

-Vi skal være meget tilfredse med, at 85 procent af husdyrgødningen i Aabenraa kommune nu kommer gennem et biogasanlæg, men det er problematisk, når vi importerer madaffald og slagteriaffald til anlæggene fra udlandet. Det betyder, at vi ikke har plads til den afgassede gylle her i landsdelen og i stedet må køre en del op igennem Jylland på lastbiler. Når udlandet leverer affald til anlæggene bør de tage deres del med tilbage, sagde Claus Fink Jørgensen.

-Vi skal også være opmærksom på, om der er plads til flere solceller. Vi har 11 projekter, som venter på at blive ført ud i livet, og så skal vi ikke tage flere ind i den nære fremtid, sagde Claus Fink Jørgensen, som stiller op for Venstre.

Skal tænke sig godt om

Partiets borgmester kandidat, Thomas Andresen, understregede, at der i valgprogrammet står, at hvis den vedvarende energi ikke giver merværdi for borgerne, så skal man i kommunen tænke sig godt om, inden der gives tilladelser. Og en anden kandidat, Susanne Provstgaard understregede, at netop Venstre har sagt stop, da kommunen nåede op på 42 ansøgninger:

-Vi trak i håndbremsen i 2023 og har nu en overordnet plan. I dag bruges tre procent af landbrugsjorden til disse energianlæg, sagde Susanne Provstgaard.

Landbruget spiller en stor rolle i Aabenraa Kommune, og Thomas Andresen glædede sig over, at man i arbejdet med Treparten er kommet langt med udpegningen. Nu gælder det den svære øvelse med at få de nødvendige kompensationer til landmændene, sagde han.

Vanding af marker - og oversvømmelse

Claus Fink Jørgensen håber, at politikerne i den kommende byrådsperiode kan få større indflydelse og tage magten tilbage fra forvaltningen, som han sagde:

Der er masser af vand derude, og det er frustrerende, at f.eks. kvægfolk i tørre perioder ikke kan producere foder til deres kreaturer, fordi de ikke kan få vandingstilladelser, som man får i andre kommuner. Det skal vi have ændret, sagde han.

For Jens Wistoft spiller grænsen en stor rolle. Han arbejder med det grænseoverskridende samarbejde i regionen, og repræsenterer Padborg- og Bovområdet i byrådet.

For ham er de to erhvervsindgange til kommunen, Havnen i Aabenraa og transportcenteret ved grænsen afgørende for den erhvervsmæssige udvikling i kommunen.

Folkeskolen skal have flere midler

Men Jens Wistoft har også fokus på andre områder, og folkeskolerne spiller en stor rolle:

Alt for mange elever forlader vores folkeskoler uden at have opnået mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Vi taler om, at det gælder for hver ottende elev her i kommunen, og dermed halter Aabenraa efter Syddanmark som helhed og landsgennemsnittet, sagde Jens Wistoft.

Han foreslår derfor, at der sættes midler af til udsatte skoler, så de kan  klare akutte problemer. Det nuværende system med at pengene følger eleverne er ikke godt nok til at opfange problemerne, forklarer Jens Wistoft, som i øvrigt gør opmærksom på, at mange har del i de dårligere resultater, herunder skolerne selv og forældrene:

Udfordringen er, at dem, der som unge ikke får en god start på livet, møder vi ret hurtigt i psykiatrien i Region Syddanmarks regi, og så kan de ellers komme til at bruge fire-fem år af deres ungdomsliv på at komme videre.

Det er absolut ikke hensigtsmæssigt, og derfor skal vi bruge flere kommunale kroner på at gøre børnehaver og skoler bedre rustet til at tage problemerne i opløbet, sagde Jens Wistoft.

Frivillige er uvurderlige

Jens Wistoft understregede, at det frivillige arbejde rundt omkring i kommunen har en fantastisk stor betydning for, hvordan befolkningen trives. Det er uvurderligt i forhold til at få løst en masse opgaver på en positiv måde, og især Padborg- og Bovområdet er kendt for mange utrættelige ildsjæle.

Det betonede også Lars Kristensen, som søger genvalg til byrådet og samtidig er formand for Bov IF. Han slog på mødet i teltet et slag for, at der sættes flere penge af til kultur og fritid, som ofte binder folk sammen i dagligdagen:

”Vi mangler frivillige, og det gælder i Bov IF især trænere og hjælpere. Uden den frivillioge indsats har vi det svært, så vi har lavet en kampagne for at få flere med i arbejdet. Det sker med en workshop og en brandingfilm,” sagde Lars Kristensen.

Læserbrev: Grænseoverskridende samarbejde skal styrkes

Det grænseoverskridende samarbejde mellem Sønderjylland og Schleswig skal ikke blot bevares – det skal udvikles. Samarbejdet skaber værdi, ikke kun for borgerne i grænselandet, men for hele Danmark og Tyskland.

I forbindelse med den danske sundhedsreform har der været rejst spørgsmål om samarbejdets fremtid. Men Region Syddanmark har tidligere i år klart tilkendegivet sin opbakning – og den opbakning kan jeg som medlem af Regionsrådet og formand for Region Sønderjylland-Schleswig fuldt ud bekræfte. Vi skal ikke stå stille. Vi skal videre og styrke samarbejdet i de kommende år.

Jeg har bemærket, at formanden for Slesvigsk Parti, Rainer Naujeck, har udtrykt bekymring over mulige planlagte besparelser i Region Sønderjylland-Schleswig. Her er jeg helt enig: Regionskontoret og regionen spiller en afgørende rolle i udviklingen af vores fælles grænseregion.

I bestyrelsen arbejder vi netop nu med at tilpasse økonomien til fremtidens behov. Det handler ikke om at spare for besparelsens skyld – men om rettidig omhu. Et begreb, som Mærsk Mc-Kinney Møller, en markant skikkelse i grænselandet, ofte fremhævede.

Vi ønsker en sund og ansvarlig økonomi, hvor midlerne anvendes målrettet og effektivt. Det kræver prioritering – ikke kun i grænselandet, men i hele den offentlige sektor.

Det er ikke min hensigt at virke belærende, men det er vigtigt at understrege, at vi alle har et ansvar for, at offentlige midler anvendes til gavn for borgerne – og til styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde. Derfor er løbende tilpasninger nødvendige.

Jeg forstår den usikkerhed, der er opstået, men opfordrer til, at vi møder fremtiden med samarbejdsvilje og positiv energi. Kun sådan kan vi videreudvikle det samarbejde, der gennem årtier har bragt vores region tættere sammen.

LÆSERBREV: Tag spildevandsplanen alvorligt

Oktober 2025

Den socialdemokratiske borgmesterkandidat i Aabenraa, Erik Uldall Hansen, siger i JydskeVestkysten mandag, at det ikke betyder så meget, at kommunen stadig mangler en spildevandsplan – tre år efter at den gamle udløb.

“Man kan altid lave et tillæg til en gammel spildevandsplan,” lyder hans forklaring.

Han erkender dog, at flere af kommunens rensningsanlæg er så nedslidte, at de bør lukkes og samles. Men det er, som han siger, “et kæmpeprojekt”.

Og ja – netop derfor har vi brug for en ny spildevandsplan.

Ifølge Miljøbeskyttelseslovens §32 er kommunerne forpligtet til at udarbejde en spildevandsplan. I Aabenraa har vi nu været uden i tre år. Det er ganske enkelt ikke i orden.

Jeg er helt enig med Erik Uldall Hansen i, at der er meget at tage fat på. Borgerne har krav på, at spildevandet bliver renset ordentligt, og at kommunen lever op til lovens krav. Det er også en forudsætning for, at vi kan stille krav til andre – for eksempel landbruget.

At opgaven er blevet stor, fordi vi har ladet stå til, er ingen undskyldning for at udskyde den yderligere. Tværtimod.

Arwos’ bestyrelse har allerede advaret byrådet om, at forsinkelsen koster dyrt. Uden en plan må der hvert år bruges 30–40 millioner kroner ekstra på nedslidte anlæg. Det er både uansvarligt og dyrt.

Der skal handles – og det skal ske nu.

Wistoft glæder sig over milliontilskud til Svendborg

Også Fyn har glæde af grænseoverskridende Interreg-tilskud.

Tre projekter, der forankres i Svendborg, netop er blevet godkendt med samlet ca. 31,4 millioner kroner i tilskud fra EU.

Med en støtte på ca. 9,8 mio. kr. skal Baltic Ventures Program, ledet af Erhvervshus Fyn P/S, etablere et grænseoverskridende maritimt innovationsøkosystem. Den maritime specialisering på Sydfyn gør området til et strategisk knudepunkt for udvikling og vækst.

Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier står i spidsen for projektet MYREcross, som med ca. 11,5 mio. kr. i støtte skal styrke unges digitale kompetencer.

Det tredje projekt, Nurturing Nature (NuNa), modtager ca. 10,1 mio. kr. og skal styrke turisme- og kultursektoren. Geopark Det Sydfynske Øhav leder initiativet.

"Det er fantastisk at se, hvordan EU-midler kan omsættes til konkrete projekter, der styrker vores erhvervsliv, uddannelsessystem og turisme. Det er en hattrick for Sydfyn – og et skridt mod en endnu stærkere regional udvikling," siger Jens Wistoft, dansk formand for Interreg-udvalget og medlem af regionsrådet i Region Syddanmark.

De tre godkendte projekter viser, hvordan fælles indsats kan føre til konkrete løsninger, der ikke kun styrker Sydfyn, men også skaber merværdi for både Danmark og Tyskland.

Læserbrev - Danskere er nødt til at lære tysk

Læserbrev Jyllands-Posten 14. juli 2025

Af Jens Wistoft, formand for det dansk-tyske Interreg-samarbejde og medlem af Regionsrådet i Syddanmark, Aabenraavej 22, 6340 Kruså.

Færre og færre vælger at tage en sproguddannelse. I år er antallet af ansøgere i Danmark faldet markant – en udvikling, der bør bekymre os alle, ikke mindst i det dansk-tyske grænseland. Tallene for kvote 1-ansøgere til de videregående uddannelser taler deres tydelige sprog: Antallet af førsteprioritetsansøgninger til fremmedsprogsuddannelser er faldet med 23 procent i år. Sammenlignet med 2021 er tallet næsten halveret.

Det er alarmerende. Vi har brug for at blive bedre til at forstå hinanden – ikke dårligere. Og netop i Grænselandet er sproglige kompetencer afgørende. Men behovet rækker langt ud over vores region – det gælder i hele landet.

På begge sider af grænsen er der brug for sprogfærdigheder. Tyskere, der bosætter sig i Danmark, skal lære dansk for at kunne begå sig. Og danskere, der arbejder eller bosætter sig syd for grænsen, må respektere det tyske sprog – og ikke tro, at man ”bare” kan klare sig med danglish. En samtale mellem en tysker og en dansker på engelsk kan hurtigt blive unuanceret og mangle vigtige detaljer. 

Danmark er i stigende grad afhængig af eksport til Europa, og Tyskland er en af vores vigtigste samhandelspartnere. Hvis vi vil styrke eksporten, kræver det sproglige færdigheder på højt niveau. Det gælder i havnene i Aabenraa og Frederikshavn og i transportcentrene i Padborg, Herning og Aalborg – blot for at nævne nogle få.

Mange unge tror, at man skal være sprognørd for at lære tysk. Det skal man ikke. De tror også, at engelsk er nok – så hvorfor lære et tredje sprog?

Svaret er enkelt:

Tysk åbner døre syd for grænsen. Dansk åbner døre nord for grænsen. Vi danskere er gode til engelsk – men vi må ikke glemme, at engelsk ikke er hovedsproget syd for grænsen. Derfor: Danskere – lær tysk. Og tyskere i Danmark – lær dansk.

Læserbrev JV Aabenraa: Familiementorer gør en forskel

Jens Wistoft, medlem af byrådet i Aabenraa og regionsrådet i Region Syddanmark for Venstre, Aabenraavej 22 A, st., Kiskelund, skriver:

I Aabenraa Kommune har vi i snart to år tilbudt udsatte familier støtte gennem en familiementor-ordning. Målet er enkelt. At give nybagte forældre i sårbare situationer den bedst mulige start – for deres barns skyld.

En familiementor fra GIV teamet følger familien tæt i det første halve år efter fødslen og hjælper med at skabe struktur, tryghed og overskud i hverdagen. Det handler om at give barnet et sundt fundament at vokse op på – og om at styrke forældrene i deres nye rolle.

Nu har vi på Sundheds- og Seniorudvalgets møde tirsdag modtaget en evaluering af ordningen. Sag nr. 120. Den viser tydelige og positive resultater:

Familiementorerne har været fleksible og handlekraftige i akutte situationer – og har opbygget tillid mellem familierne og kommunen. Spædbørnene udvikler sig alderssvarende og uden tegn på social tilbagetrækning. Og ikke mindst: Forældrene oplever større trivsel og mere ro allerede efter den første måned med en mentor.

Det er glædeligt at se, at en håndholdt og målrettet indsats kan have så stor betydning. Det styrker både familierne og giver børnene en langt bedre start på livet. Det er præcis den slags forebyggende arbejde, vi skal investere mere i.