Jens Wistoft

Lidt om mig og min politik - en stemme fra Aabenraa og Grænselandet

 

Mit navn er Jens Wistoft, jeg er 65 år, har været selvstændig landmand siden 1982 og  bor på gården Mulsmark, lidt nord for Kruså.

 

Siden 2013 har jeg været valgt til Aabenraa Byråd. I indeværende periode sidder jeg med poster i social- og sundhedsudvalgene, der forvalter ca. 1.4 mia. kr. eller omkring 30 procent af kommunens budget.

 

I 2021 opnåede jeg valg til Regionsrådet i Region Syddanmark. Her arbejder jeg bl.a. med digitalisering og innovation, uddannelse og kultur samt regional udvikling, hvor jeg har mit eget lille 17-4 udvalg, der udvikler på strategisk samarbejde med hele Land Schleswig Holstein.

Formandsskaber i Region Sønderjylland-Schleswig og Interreg 6A tager en god del af min tid -  på den gode måde.

 

Derfor skal du stemme personligt:

  • Sundhedsreformen bliver til stor gavn for hele samfundet. Borgeren er kommet i fokus, og i en fremtid med færre hænder skal der ske forandringer.
  • Rammerne skal fyldes ud de kommende år, og her vil jeg gerne have en plads ved bordet.
  • Det nye Regionsråd får 31 medlemmer mod hidtil 44 medlemmer. Dermed vil kampen om de politiske poster blive skærpet væsentligt ved det kommende valg.
  • Region Syddanmark får en økonomisk ramme på ca. 30 mia. kr.
  • Det nye Sundhedsråd i regionen får omfattende ansvar for, at flere får mere lige adgang til sundhed.
  • Her vil jeg også meget gerne være med til at udvikle!

 

Stem personligt d. 18. november!

Det får stor betydning, at Aabenraa Kommune med to supersygehuse bliver repræsenteret i Regionsrådet.

Det får også stor betydning, at Grænselandet bliver repræsenteret i Regionsrådet.

 

Hvis du eller dine ønsker at diskutere politik så giver jeg kaffen. Ring eller skriv: jens@mulsmark.dk Mobil: 20133699

 



Arbejdsopgaver i Region Syddanmark

Medlem af Regionsrådet, Region Syddanmark 2022-2025.

Medlem af:

Udvalget for regional udvikling

Udvalget for det nære sundhedsvæsen

Digitaliserings- og innovationsudvalget

Det særlige rådgivende udvalg om Dansk Tysk samarbejde (formand)

 

Udpeget til:

Bestyrelsen for Aabenraa Statsskole

Det dansk-tyske Interreg 6A-udvalg

Region Sønderjylland-Schleswigs, bestyrelsen

Region Sønderjylland-Schleswig, Arbejdsmarkedsudvalget

DialogForumNorden

Fordelingsudvalg Fyn

Bevillingsudvalget for borgerprojektfond under Interreg 6A