Tysk indvandring skal håndteres – sprog og integration starter i børnehøjde
Aabenraa Kommune oplever en stigende tilflytning fra Tyskland. Mange familier bosætter sig i kommunen, men lever stadig en stor del af deres liv på den anden side af grænsen. Det giver udfordringer – især i vores skoler og daginstitutioner.
Vi ser en voksende gruppe børn, der ikke taler dansk i hjemmet og som har svært ved at begå sig sprogligt og socialt, når de møder op i danske børnehaver og skoler. Det påvirker ikke kun dem selv – det går også ud over de danske børns læringsmiljø og den sociale sammenhængskraft.
Derfor vil jeg arbejde for:
Styrket danskundervisning i daginstitutioner og skoler
Sprog er nøglen til integration. Vi skal sikre ekstra støtte og sprogtræning til børn, der ikke har dansk som modersmål – allerede fra dagtilbuddene.
Der skal være forventning om aktiv deltagelse i danske fællesskaber
Forældre skal bakke op om, at deres børn lærer dansk og deltager i skolelivet og fritidsaktiviteter på lige fod med andre. Integration kræver vilje fra begge sider.
Ingen parallelsamfund i børnehøjde
Vi skal undgå, at der opstår skoler eller børnehaver, hvor sproget og kulturen domineres af ét mindretal. Skolen skal være et sted, hvor vi bygger bro – ikke mure.
Sprogkrav ved optag i visse institutioner
Kommunen bør kunne stille krav om grundlæggende danskkundskaber hos børn ved indskrivning, hvor det er nødvendigt for at sikre ordentlig integration og trivsel.
Vi skal hjælpe – men også forvente noget igen
Vi vil gerne være en åben og inkluderende kommune. Men det kræver, at nye borgere gør en reel indsats for at blive en del af fællesskabet. Det begynder med sproget – og det begynder i barndommen.
Landmænd skal kunne vande – væk med bunkerne af ansøgninger
I Aabenraa Kommune oplever landmænd igen og igen, at deres ansøgninger om vandingstilladelser møder mursten af bureaukrati og afslag. Hvor andre kommuner giver tilladelser i et fornuftigt og smidigt tempo, holder Aabenraa en unødvendigt stram og tung linje – til stor frustration for erhvervet og for hele lokalsamfundet.
Det er ikke rimeligt.
Landbruget er en af hjørnestenene i vores lokale økonomi. Hvis ikke markerne kan vandes i tørre perioder, falder udbyttet, og det rammer både landmændenes økonomi og fødevaresikkerheden. Derfor skal vi gøre op med den særlige modvilje mod at give vandingstilladelser i Aabenraa Kommune.
Jeg kæmper for:
Flere og hurtigere vandingstilladelser til ansvarlige landmænd
Hvis der er fagligt grundlag for vanding, skal tilladelsen gives – uden langtrukne processer og urimelig dokumentation.
Fjernelse af overbureaukratiske krav og dobbeltsagsbehandling
Mange landmænd bruger måneder på ansøgninger, kun for at blive mødt med nye krav og forsinkelser. Det skal stoppe.
Lighed med andre kommuner
Aabenraa skal ikke stille strengere krav end nabokommuner. Landmænd i vores område skal have samme muligheder som andre i Danmark.
Et servicemål i forvaltningen for sagsbehandlingstid
Der skal sættes en klar grænse for, hvor længe kommunen må være om at behandle en vandingstilladelse.
Landbrug uden vand er ikke et valg – det er en afvikling
Vi skal vise tillid til, at vores landmænd kan og vil drive bæredygtigt landbrug. Det kræver adgang til vand – og det kræver, at kommunen ikke spænder ben for dem, der holder liv i vores landområder.
Det kræver mod at investere for at få den bedste folkeskole i Danmark
Vi skal have den bedste folkeskole i Danmark – det kræver mod til at investere klogt
Alle siger det: Vi skal have en god folkeskole. I Aabenraa siger vi, vi vil være blandt de bedste – men virkeligheden er en anden.
Aabenraa Kommunes folkeskoler ligger i bunden, når det gælder faglige resultater, trivsel og overgang til ungdomsuddannelse. Det er uacceptabelt – både for børnene og for fremtiden i vores kommune.
Hvis vi vil ændre det, nytter det ikke at spare eller fortsætte med de samme løsninger. Vi er nødt til at investere klogere og mere målrettet – selvom vi generelt skal holde igen med udgifterne.
Derfor vil jeg arbejde for:
Mere målrettede ressourcer – der hvor behovet er størst
I dag følger pengene automatisk eleven, men det er ikke nok. Skoler med store sociale eller faglige udfordringer skal have flere midler end dem med stabile forhold. Lighed i udgangspunktet er ikke retfærdighed i praksis.
Flere voksne omkring eleverne
Vi skal styrke undervisningen med flere lærere, pædagoger og støtteressourcer – især i de klasser og områder, hvor behovet er tydeligt.
Stop for papirprojekter – fokus på det der virker
Vi skal ikke bruge millioner på strategier og konsulenter. Pengene skal ud i klasselokalet og bruges på læring og trivsel.
Ambitiøse mål – men realistisk tilgang
Vi skal sætte barren højt: Aabenraa skal være kendt for sin stærke folkeskole. Men det kræver vilje til at gøre noget andet end det, der ikke har virket.
Retfærdig fordeling og kloge investeringer – fordi vi ikke har råd til at lade være
Det koster penge at løfte skolerne. Men det koster mere at lade være. For hver elev, vi mister på vejen, betaler både barnet og samfundet prisen senere.
Hvis vi virkelig mener, at børnene er fremtiden – så skal vi vise det i praksis. Med investeringer, der virker – og med en folkeskole, vi kan være stolte af.
Spildevandet skal håndteres bedre – Aabenraa mangler en plan
Alle danske kommuner skal og har udarbejdet en spildevandsplan – det er et lovkrav i Miljøbeskyttelsesloven. Ifølge Klimatilpasningsportalen og Miljøstyrelsen beskriver alle kommuners spildevandsplan, hvordan spildevand og regnvand håndteres, og planerne revideres løbende.
🔍 Kort sagt: Ingen danske kommuner “mangler” en spildevandsplan. Det er altså ikke sådan, at eksempelvis Aabenraa står alene uden plan — alle har én, men kvalitet og aktualitet kan variere.
Det interessante – og det Aabenraa synes at kæmpe med – er at:
Planen ikke er blevet opdateret eller vedtaget inden for de seneste år (Faktisk er planen udløbet for tre år siden).
Det betyder, at der mangler en aktuel, politisk vedtaget plan, hvilket skaber usikkerhed omkring de kommende milliardinvesteringer og behandlingen af spildevand.
✅ Hvad betyder det i praksis?
At alle kommuner har en spildevandsplan, men nogle er forældede og mangler politisk godkendelse – som det er i Aabenraa.
Vi har som borgere i kommunen saglig grund til at kritisere byrådet for ikke at sikre en opdateret og vedtaget plan inden planperiodens udløb.
Det er en reel kritik: der er mange milliarder på vej – og uden plan mangler vi både overblik, styring, kontrol og borgerinddragelse.
Det er ikke nok, at Aabenraa har en spildevandsplan – den skal være opdateret, vedtaget og skabe tryghed for borgere og virksomheder.”Det lyder måske teknisk – men det handler om noget helt grundlæggende: sundhed, miljø og ansvarlig brug af milliarder af skattekroner. Aabenraa Kommune står over for nogle af de største investeringer i spildevand nogensinde – men mangler en plan.
Det er tre år siden, den tidligere spildevandsplan udløb. Siden da har byrådet svigtet sit ansvar. Det er byrådets opgave at vedtage en ny spildevandsplan – og det haster.
Uden en plan mangler vi overblik, retning og demokratisk kontrol, mens spildevandssystemet forældes, og regningerne vokser.
Derfor vil jeg kæmpe for:
Vedtagelse af en ny og langsigtet spildevandsplan – nu
Borgerne og forsyningsselskabet har brug for klare rammer for, hvordan spildevandet skal håndteres i fremtiden.
Sammenlægning og modernisering af rensningen – med omtanke
Der skal investeres i at samle spildevandet i kommunen og rense det centralt i Aabenraa. Men det skal ske planlagt og gennemsigtigt – ikke ad hoc og bag lukkede døre.
Mere åbenhed og borgerinddragelse
Det er afgørende, at borgerne i både by og land bliver hørt. For ændringer i kloak og rensning har konsekvenser for grundejere, natur og økonomi.
Miljøet skal prioriteres – også i det praktiske
Spildevand er ikke bare teknik. Det handler om at beskytte vores vandløb, fjorde og drikkevand – nu og for kommende generationer.
Et moderne samfund kræver en moderne spildevandsplan
Vi ville aldrig acceptere, at en kommune kørte uden budget. Så hvorfor har vi accepteret tre år uden spildevandsplan?
Det er tid til at tage ansvar – for miljøet, for økonomien og for borgerne. Aabenraa fortjener bedre end forsinkelse og forvirring.